Indretning
Sådan indretter du din arbejdsplads
Indretningen af din computerarbejdsplads har stor betydning for at forebygge gener og smerter i forbindelse med arbejde med computermusen. Det er samtidig vigtigt, at du selv har indflydelse på indretningen.
Gode råd til indretning af computerarbejdspladsen:
- Sørg for tilstrækkelig plads til computermusen eller pegeredskabet, så dine underarme har støtte
- Det er vigtigt, at de nødvendige redskaber er til rådighed, og at disse er indstillet korrekt
- Indstil bord, stol og skærm, så de passer til dig
- Der skal være en god belysning
- Placer og indstil skærmen hensigtsmæssigt
- Der skal være tilstrækkelig plads omkring din computerarbejdsplads til gode arbejdsstillinger og muligheder for variation
- Benyt kun tastaturets højdeindstilling som en variationsmulighed (da du skal undgå knæk i håndleddet)
Læs yderligere i BAR Kontors vejledninger: Arbejde ved computer og Godt lys på kontoret.