Instruktion 

Lær at bruge redskaberne rigtigt

 

Medarbejderne får det bedste udgangspunkt for at forebygge gener og smerter, hvis de får informationer om arbejdsstillinger og lærer at bruge computermusen og andre pegeredskaber korrekt. Det har stor betydning at variere brugen af disse redskaber og bruge genvejstaster. Det er også vigtigt at give medarbejderne den nødvendige instruktion i, hvordan de kan bruge software og genvejstaster.
 
Arbejdsgiveren har ansvaret for, at medarbejderne bliver instrueret og kan udføre arbejdet uden risiko for sikkerhed og sundhed. Arbejdsmiljøorganisationen skal kontrollere, at instruktionen finder sted og er fyldestgørende. Medarbejderne skal medvirke til, at instruktionen virker efter hensigten. Nogle leverandører tilbyder denne instruktion, men det er stadig arbejdsgiverens ansvar.