Gener og smerter 

Gener og smerter og deres årsager

 
Ømhed i skulder, nakke og arm er velkendte symptomer for mange, som arbejder med computermus. Det er vigtigt selv at være opmærksom på kroppens signaler om, at den bliver brugt uhensigtsmæssigt. Generne er et advarselssignal fra kroppen. Generne vil sandsynligvis vare ved eller forværres, hvis du ikke gør noget. Omvendt kan generne forsvinde, hvis påvirkningen ophører. Men har du først haft besvær en gang, er du mere modtagelig for at få det igen. Derfor er det væsentligt at forebygge, at generne opstår, eller reagere på de første tegn på gener.
 
Der kan opstå gener og smerter ved belastninger med computermus. Hvis du oplever, at generne forsvinder eller aftager, når du ikke arbejder foran computeren, er det sandsynligt, at generne er relateret til arbejdet med computermus.
 
Gener og smerter i hånd og arm skyldes irritation af senerne. Længerevarende irritation af senerne kan føre til fx karpaltunnelsyndrom, tennisalbue, seneskedehindebetændelse i håndled, samt snurren og føleforstyrrelser. Gener og smerter i nakke og skulder er fx træthed, ømhed og muskelinfiltrationer. Generne kan også resultere i hovedpine eller snurren og føleforstyrrelser i armene. Det er forskelligt, hvilke gener og smerter den enkelte oplever.
 
Årsagerne til gener og smerter er komplekse. De kan inddeles i tre overordnede grupper: